Tegngivning, signaler og hensyn til den øvrige færdsel
Du skal give tegn med blinklyset før igangsætning fra vejkanten, før vending og før svingning — og før vognbaneskift på motorvej. Tegnet skal gives i god tid, være tydeligt og utvetydigt og senest ophøre, når manøvren er afsluttet.
Fagligt gennemgået af Henrik Mogensen · Kørelærer · faglig gennemgåer – senest kontrolleret 12. august 2026
I trafikken skal du optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så der hverken opstår fare eller unødig ulempe for andre, og så færdslen ikke hindres unødigt. Du må derfor ikke uden rimelig grund hindre andres normale kørsel ved at køre med overdreven lav hastighed eller ved pludselig at bremse, og før du standser eller hurtigt sætter farten ned, skal du sikre dig, at det kan ske uden fare eller unødig ulempe. Standser du, skal det ske i vejens højre side ved kørebanens yderkant — på ensrettede og mindre befærdede veje må du dog også standse i venstre side. Hverken standsning eller parkering må ske i et vejkryds eller inden for 10 meter fra den tværgående kørebanes nærmeste kant, og du må ikke køre ind i et kryds, hvis du kan forudse, at du bliver holdende og er til ulempe for den tværgående færdsel.
Tegn er din vigtigste måde at fortælle andre, hvad du har tænkt dig at gøre. Du skal give tegn før igangsætning fra kanten af vejen, før vending og svingning og før vognbaneskift på motorvej — og på andre veje, når tegnet er nødvendigt til vejledning for den øvrige færdsel. Tegnet skal gives i god tid før manøvren og skal senest ophøre, når manøvren er udført, så du ikke vildleder andre. Horn er derimod ikke til hilsner eller irritation: lyd- eller lyssignal må kun bruges, når det er nødvendigt for at forebygge eller afværge fare, og i lygtetændingstiden skal du som fører af et motorkøretøj bruge lyssignal — blink med fjern- eller nærlys — i stedet for horn, medmindre faren er overhængende. Nærmer et udrykningskøretøj sig med udrykningssignal, skal du i god tid holde vejen åben og om nødvendigt standse. Du må aldrig bringe dig selv eller andre i fare for at komme af vejen, men holder du for rødt, og er der ikke plads til, at køretøjet kan komme forbi, må du med forsigtighed køre lidt frem og ud til siden.
Hvornår kræver loven tegn?
Færdselslovens § 32, stk. 2 nævner tegnpligten direkte: før igangsætning fra kanten af vejen og før vending og svingning — se højresving, venstresving og igangsætning og standsning.
Ved vognbaneskift eller anden ikke ubetydelig ændring af placeringen til siden gælder pligten altid på motorvej — og på andre veje, når tegnet er påkrævet til vejledning for den øvrige færdsel (§ 32, stk. 2).
Tegnet gives med blinklys, hvor det er påbudt eller tilladt på køretøjet — ellers ved at række en arm vandret ud til siden (§ 32, stk. 2). Det sidste gælder fx cyklister.
Tegn ved standsning og opbremsning
Standser du eller nedsætter du hastigheden hurtigt, skal du give tegn, når det er påkrævet til vejledning for andre — med stoplygten, eller ved at række en arm i vejret (§ 32, stk. 4).
Før du overhovedet standser eller bremser hårdt, skal du sikre dig, at det kan ske uden fare eller unødig ulempe (§ 18, stk. 2).
Træn tegngivning
Med adgang får du emneprøver og statistik – så du ved, hvornår du er klar til den rigtige prøve.
I god tid — og sluk igen
Tegn skal gives i god tid før manøvren og på en tydeligt synlig og utvetydig måde, og tegngivningen skal senest være ophørt, når manøvren er afsluttet (§ 32, stk. 5).
Tegnet giver dig ingen fortrinsret: du skal stadig sikre dig, at manøvren kan udføres uden fare eller unødig ulempe for andre (§ 18, stk. 2).
Horn og lyssignal
Lyd- og lyssignal må kun bruges, når det er nødvendigt for at forebygge eller afværge fare — og må ikke vare længere end nødvendigt (§ 32, stk. 1).
I lygtetændingstiden skal du som fører af motorkøretøj bruge lyssignal i stedet for horn, medmindre faren er overhængende. Lyssignal gives ved blink med fjern- eller nærlys (§ 32, stk. 1).
Typiske teorifælder
- At lade blinklyset køre efter manøvren — tegngivningen skal senest være ophørt, når manøvren er afsluttet (§ 32, stk. 5).
- At tro tegnet giver forkørselsret — du skal fortsat sikre dig, at manøvren kan ske uden fare (§ 18, stk. 2).
- At bruge hornet til at hilse eller irettesætte — lydsignal må kun bruges for at forebygge eller afværge fare (§ 32, stk. 1).
Eksempler fra teoriprøven
Gennemgåede eksempler af samme type som til den rigtige teoriprøve. Der hører en forklaring til hvert svar – også til dem, der er forkerte.
1. Du kører meget langsomt og vil gerne svinge til højre ved dette kryds. Lyssignalet er ude af drift. Hvordan vil du fortsætte?
Forkert svar: Jeg er særligt opmærksom på lyssignalet.
Nej. Lyssignalet er ude af drift. Du skal derfor være særligt opmærksom på politibetjentens tegngivning.
Rigtigt svar: Jeg er særligt opmærksom på politibetjentens tegngivning.
Ja. Når lyssignalet er ude af drift, skal du rette dig efter politibetjentens tegngivning.
Forkert svar: Hvis der er frit bagud, svinger jeg til højre med det samme.
Nej. Politibetjentens tegn betyder stop. Husk: Ryg eller front mod dig = rødt lys. Side mod dig = grønt lys.
Rigtigt svar: Jeg bremser og standser før stoplinjen.
Ja. Politibetjentens tegn betyder stop, og derfor skal du standse før stoplinjen.
2. Du vil gerne fortsætte ligeud. Der er ingen kørende bagude. Hvad skal du være særlig opmærksom på her?
Rigtigt svar: Færdselstavlerne.
Korrekt svar: Ja, du må ikke fortsætte ligeud.
Forkert svar: Cyklisten foran mig.
Korrekt svar: Nej, cyklisten har ikke indflydelse på din kørsel lige nu.
Forkert svar: Jeg sætter farten ned og fortsætter forsigtigt ligeud.
Rigtigt svar: Jeg standser og finder en anden vej.
3. Hvad skal du gøre, hvis du med eller uden egen skyld bliver indblandet i et færdselsuheld?
Rigtigt svar: Ved alvorlig personskade skal jeg foretage opkald til alarmcentralen (112).
Ja. Ved alvorlig personskade foretages opkald til alarmcentralen , hvor det oplyses, hvor ulykken er sket , om der er specielle farer (fx brandfare, fastklemte, farligt gods) , hvor mange der er kommet til skade , om de er i livsfare (fx uden åndedræt, uden hjerteslag eller store blødninger), samt hvorfra der ringes.
Rigtigt svar: Ulykkesstedet afmærkes, så efterfølgende trafikanter ikke påkører forulykkede køretøjer, tilskadekomne personer, tilskuere mv., og om nødvendigt standses trafikken eller ledes udenom.
Ja. Ulykkesstedet skal sikres, så der ikke sker yderligere uheld.
Forkert svar: Hvis du beskadiger en færdselstavle og ikke selv kan bringe afmærkningen i orden igen, kan du køre videre uden at foretage dig mere.
Nej. Den, der med eller uden egen skyld beskadiger færdselstavler, afmærkning på kørebane eller cykelsti, signalanlæg eller andre færdselsanordninger, skal straks bringe afmærkningen i orden igen, hvis det er muligt.
Rigtigt svar: Hvis man har voldt mere end ubetydelig skade på personer, skal man melde det til politiet.
Ja. Hvis man har voldt mere end ubetydelig skade på personer, skal man melde det til politiet . Hvis der er alvorligt tilskadekomne eller dræbte personer, må man ikke ændre på forholdene eller fjerne spor på ulykkesstedet. Man skal dog flytte køretøjer væk, hvis de er til fare for færdslen.
Ofte stillede spørgsmål
Kilder
Træn resten af tegngivning
Med adgang træner du emnet igennem i fulde teoriprøver og opgaver – og får statistik, der viser, hvornår du er klar til at bestå.
Relaterede emner
- Særligt opmærksom – hvad betyder det på teoriprøven?
- Vejkryds – vigepligt og orientering
- Standsning og parkering – regler til teoriprøven
- Igangsætning og standsning ved kørebanekanten
- Venstresving i kryds – placering, orientering og hvem du skal holde tilbage for
- Højresving i kryds – placering, den blinde vinkel og cyklister på din højre side