Venstresving i kryds – placering, orientering og hvem du skal holde tilbage for
Før venstresving placerer du dig i god tid længst til venstre i din færdselsretning — tæt ved midten, på ensrettet vej ved venstre kant — og giver tegn. Du må først svinge, når det kan ske uden ulempe for modkørende, og du skal forlade krydset i højre side af den vej, du svinger ind på.
Fagligt gennemgået af Henrik Mogensen · Kørelærer · faglig gennemgåer – senest kontrolleret 12. august 2026
Venstresving er den manøvre, hvor flest ting skal gå op i en højere enhed på én gang. Skal du til venstre, skal du i god tid før krydset placere dig så langt inde mod kørebanens midte som muligt – på en ensrettet vej helt ude ved kørebanens venstre kant – eller i venstresvingsbanen, hvis der er en. Giv tegn i god tid før manøvren, og orientér dig i spejlene og over venstre skulder, inden du flytter dig ind mod midten, så du ikke skærer ind foran nogen. Som hovedregel skal svinget foretages, så du forlader krydset i højre side af den vej, du drejer ind på. Har den vej to eller flere vognbaner i samme retning, vælger du i stedet den vognbane, der er mest hensigtsmæssig.
Du må ikke svinge til venstre, før det kan ske uden ulempe for den modkørende færdsel – både dem, der kører ligeud, dem, der svinger til højre, og modkørende cyklister og knallertkørere. Skal to modkørende begge til venstre, må de køre forbi hinanden til venstre, hvis det kan ske uden fare eller ulempe. Har du grønt lys uden pil, må du gerne køre frem i krydset og afvente et hul, men du må ikke køre ind i krydset, hvis du kan se, at du ikke kan nå ud, inden den krydsende færdsel får grønt. Du skal desuden holde tilbage for gående, der krydser den vej, du svinger ind på, og for cyklister og knallertkørere, der kører lige ud, for eksempel på en dobbeltrettet cykelsti.
Placering og tegn
I god tid før krydset skal du placere dig i vognbanen længst til venstre, når kørebanen har flere baner i din retning (Færdselslovens § 16, stk. 1), og give tegn før svingningen (§ 32, stk. 2).
Selve svinget: før køretøjet så langt som muligt ind mod kørebanens midte — på ensrettet kørebane mod venstre kant — og sving, så du forlader krydset i højre side af den kørebane, du svinger ind på (§ 16, stk. 3).
Før du trækker ind mod midten, skal du sikre dig, at det kan ske uden fare eller unødig ulempe for dem, der færdes i samme retning (§ 16, stk. 2). Vigepligten i selve krydset læser du af tavler, afmærkning eller højrereglen.
Hvem skal du holde tilbage for?
Du må ikke svinge til venstre, før det kan ske uden ulempe for den modkørende færdsel (§ 26, stk. 6).
Er der dobbeltrettet cykelsti langs vejen, må du ikke svinge, før det også kan ske uden ulempe for cyklister og knallertkørere, der kører lige ud (§ 26, stk. 6).
Ved svingningen må du ikke være til fare for gående, der passerer den kørebane, du svinger ind på (§ 27, stk. 5).
Træn venstresving
Med adgang får du emneprøver og statistik – så du ved, hvornår du er klar til den rigtige prøve.
To venstresvingende over for hinanden
Skal du og en modkørende begge til venstre i samme kryds, kan I køre forbi hinanden til venstre, hvis det kan ske uden fare eller ulempe (§ 16, stk. 5).
Cyklister svinger anderledes
En cyklist, der skal til venstre, skal fortsætte gennem krydset til dets modsatte side og først svinge dér — det store venstresving (§ 49, stk. 3). Det samme gælder lille knallert (§ 51, stk. 2).
En cyklist foran dig med kurs mod venstre ligger altså stadig helt til højre — regn ikke med, at cyklisten trækker ind mod midten som en bil.
Typiske teorifælder
- At svinge, før det kan ske uden ulempe for modkørende (§ 26, stk. 6) — husk også modkørende cyklister på dobbeltrettet cykelsti.
- At lande i venstre side af den nye vej — efter svinget skal du være i højre side af den kørebane, du svinger ind på (§ 16, stk. 3).
- At trække ind mod midten uden orientering — manøvren skal kunne ske uden fare eller unødig ulempe for dem, der kører samme vej (§ 16, stk. 2).
Eksempler fra teoriprøven
Gennemgåede eksempler af samme type som til den rigtige teoriprøve. Der hører en forklaring til hvert svar – også til dem, der er forkerte.
1. Du holder stille og vil gerne svinge til venstre. Der er ingen på din højre side, og der er ingen kørende bagud. Hvordan vil du fortsætte?
Rigtigt svar: Jeg er særligt opmærksom på motorcyklisten.
Ja, motorcyklisten er for tæt på .
Forkert svar: Jeg svinger til venstre med det samme.
Nej, du har ubetinget vigepligt og skal holde tilbage for motorcyklisten.
Rigtigt svar: Jeg venter på, at motorcyklisten passerer, før jeg svinger til venstre.
Rigtigt svar: Jeg har ubetinget vigepligt
Ja, hajtænder (også kaldet en vigelinje ) markerer ubetinget vigepligt . Når spidserne på de hvide trekanter vender mod dig, betyder det, at du skal holde tilbage for al krydsende færdsel.
2. Du vil forlade parkeringspladsen og dreje til venstre. Der kommer ingen fra din højre side. Hvad skal du være særligt opmærksom på?
Rigtigt svar: Jeg har ubetinget vigepligt.
Ja, du har altid ubetinget vigepligt , når du forlader en parkeringsplads . Du har også ubetinget vigepligt, hvis du forlader fx. en ejendom , et grundstykke , en tankstation eller lignende.
Forkert svar: Jeg har højre vigepligt.
Forkert svar: Jeg forventer, at føreren af el-løbehjul vil holde tilbage for mig.
Nej, du skal holde tilbage for føreren af el-løbehjul .
Rigtigt svar: Jeg vil holde tilbage for føreren af el-løbehjul.
Ja, føreren af el-løbehjul er tæt på og du har ubetinget vigepligt .
3. Du kører omkring 40 km/t og vil gerne svinge til venstre. Lyset i lyskrydset har lige skiftet til gult. Hvordan vil du fortsætte?
Rigtigt svar: Jeg er særlig opmærksom på lyssignalet.
Forkert svar: Jeg fortsætter med samme hastighed og svinger til venstre med det samme.
Forkert svar: Jeg sætter farten lidt ned og svinger til venstre med det samme.
Rigtigt svar: Jeg bremser og standser før stoplinjen.
Korrekt svar: Ja. Her er der nok afstand til at standse før linjen.
Ofte stillede spørgsmål
Kilder
Træn resten af venstresving
Med adgang træner du emnet igennem i fulde teoriprøver og opgaver – og får statistik, der viser, hvornår du er klar til at bestå.