Kørsel ved siden af andre trafikanter i vognbaner
Du må køre ved siden af andre, hvor der er flere vognbaner i samme retning, eller når færdslen er tæt og kører i flere rækker. I tæt kø regnes forbikørsel ikke som overhaling — til gengæld må du kun skifte vognbane, når det er nødvendigt for sving, standsning eller parkering.
Fagligt gennemgået af Henrik Mogensen · Kørelærer · faglig gennemgåer – senest kontrolleret 12. august 2026
Kørsel ved siden af andre handler om, hvornår du må have et andet køretøj lige ved siden af dig i samme færdselsretning. Det må du, når kørebanen har to eller flere vognbaner i samme retning, når vejen er ensrettet og bred nok, og når færdslen er tæt og fremføres i flere rækker – det sidste gælder også på veje uden afmærkede vognbaner. Grundreglen om placering er den samme overalt, både i og uden for tættere bebygget område: du skal under hensyn til den øvrige færdsel holde så langt til højre som muligt. Har kørebanen tre vognbaner, må du aldrig bruge vognbanen yderst til venstre, medmindre færdslen er ensrettet. Først i god tid før et vejkryds placerer du dig efter din videre kørsel: længst til højre før højresving, længst til venstre før venstresving, og skal du ligeud, vælger du den vognbane, der er mest hensigtsmæssig.
Er færdslen tæt og fremføres i flere rækker med en hastighed, der bestemmes af de forankørende, regnes det ikke som overhaling, men som forbikørsel, hvis du passerer et køretøj i en anden vognbane – heller ikke når det sker til højre. Til gengæld må du netop i den situation ikke skifte vognbane, medmindre det er nødvendigt for at forberede en svingning eller for at standse eller parkere. Uanset hvor du kører, skal du holde god sideafstand, især til cyklister og knallertkørere, der let slingrer, og du skal undgå at placere dig i lastbilers blinde vinkler, hvor du ikke kan ses. Et langt køretøj kan desuden svinge ud til den modsatte side, før det drejer. Skal du selv svinge til højre, må du ikke være til ulempe for cyklister og knallertkørere, der kører ligeud i samme retning – i praksis betyder det, at du skal holde tilbage, til de er passeret. Nedenfor kan du øve dig på eksempelspørgsmål om kørsel ved siden af andre med gennemgang af svarene.
Forbikørsel i tæt færdsel er ikke overhaling
Er færdslen tæt og fremføres i flere rækker med en hastighed, der bestemmes af de forankørende, anses det ikke som overhaling, når et køretøj i én vognbane føres forbi et køretøj i en anden — heller ikke til højre (Færdselslovens § 24, stk. 1).
I samme situation må du kun skifte vognbane, når det er nødvendigt for at placere dig før et sving, hvor baner løber sammen eller hører op, eller for at standse eller parkere (§ 24, stk. 1).
Kører du i en bane, der er forbeholdt en bestemt færdselsart, regnes forbikørsel heller ikke som overhaling (§ 24, stk. 2).
Cyklister og knallertkørere ved din højre side
Cyklister og førere af lille knallert skal holde til højre gennem kryds — også når de skal ligeud eller til venstre (§ 49, stk. 3 og § 51, stk. 2). De ligger altså netop dér, hvor du ser mindst.
Skal du svinge til højre, må du ikke være til ulempe for cyklister og knallertkørere, der kører lige ud (§ 26, stk. 6) — se højresving og bløde trafikanter.
Cyklister og førere af lille knallert må desuden gerne overhale dig til højre (§ 21, stk. 1). Regn med dem, hver gang du trækker mod kantstenen.
Træn kørsel i vognbaner
Med adgang får du emneprøver og statistik – så du ved, hvornår du er klar til den rigtige prøve.
Når din vognbane hører op
Hvor antallet af vognbaner formindskes, skal de kørende under gensidig hensyntagen tilpasse kørslen efter de ændrede forhold — om nødvendigt ved at ændre hastigheden (§ 18, stk. 4). Se sammenfletning og vognbaneskift.
Typiske teorifælder
- At skifte vognbane i tæt kø for at komme hurtigere frem — det er kun tilladt for at forberede sving, standse eller parkere (§ 24, stk. 1).
- At overse, at cyklister lovligt kan passere dig til højre (§ 21, stk. 1) — orientér dig langs højre side, før du trækker derover.
Eksempler fra teoriprøven
Gennemgåede eksempler af samme type som til den rigtige teoriprøve. Der hører en forklaring til hvert svar – også til dem, der er forkerte.
1. Du kører 110 km/t på motorvejen. Bilen på din venstre side kører omkring ca. 90 km/t. Der er ingen kørende bagud. Hvordan vil du fortsætte?
Forkert svar: Jeg fortsætter med samme hastighed i min vognbane.
Nej, du må ikke overhale højre om . Hvis du fortsætter med 110 km/t , vil du overhale højre om , da bilen i venstre vognbane kører langsommere. Nedsæt hastigheden, hold afstand og overhal venstre om .
Rigtigt svar: Jeg nedsætter hastigheden.
Rigtigt svar: Jeg bliver i højre vognbane og venter med at overhale.
Ja, du skal nedsætte hastigheden og vente tålmodigt på en sikker mulighed for at overhale til venstre .
2. Du kører ca. 90 km/t og vil gerne forlade motorvejen ved den første afkørsel. Der er ingen kørende bagude. Hvordan vil du fortsætte?
Rigtigt svar: Jeg er særligt opmærksom på kørebanestriberne.
Ja. Du skal skifte vognbanen til højre, inden linjerne bliver til en fuldt optrukket linje.
Forkert svar: Jeg fortsætter ligeud i den samme vognbane.
Nej. Du skal forberede afkørslen og skifte til højre vognbane.
Rigtigt svar: Jeg skifter til højre vognbane med det samme.
Rigtigt svar: Reglen for vognbaneskift gælder her.
Ja. De punkterede linjer viser, at reglen for vognbaneskift gælder.
3. Du kører 60 km/t uden for tættere bebygget område. Lastbilen kører 50 km/t. Der er ingen kørende bagude. Hvordan vil du fortsætte?
Forkert svar: Jeg sætter farten ned, afbryder overhalingen og flytter mig bag lastbilen.
Rigtigt svar: Jeg sætter farten op til 80 km/t og fortsætter med at overhale.
Korrekt svar: Ja, her er to vognbaner i din retning og en vognbane for modkørende trafik.
Rigtigt svar: Jeg er særligt opmærksom på, at jeg nærmer mig bakketoppen længere fremme
Ofte stillede spørgsmål
Kilder
Træn resten af kørsel i vognbaner
Med adgang træner du emnet igennem i fulde teoriprøver og opgaver – og får statistik, der viser, hvornår du er klar til at bestå.